2010

Referat af Whiskymødet 13/2 2010

Formand og referent: Broder Ole C.

Tilstedeværende: Broder Ole A, Broder Jesper, Broder Kim, Broder Steen, Broder Michael, Broder Jakob, Broder Andreas og Broder Ole C.

Punkt 0 - Lauget mødes, og maden serveres.

Op til afholdelsen af mødet var tilmeldt 10 ud af laugets 10 medlemmer, men i sidste øjeblik måtte Broder Bent melde fra grundet andet arrangement og Broder Henrik grundet arbejdsvagt. Der var således købt ind og lavet mad til 10 personer, og dermed blev der for en gangs skyld ikke spist op. Aftenens vært havde omhyggeligt fulgt opskriften på Chile con Carne i alle detaljer, og maden smagte lauget særdeles godt. Det blev bemærket at det var en Chili med bid i, og at den gav en god varme. Eneste kritikpunkt var at den burde have været jævnet med lidt maizena, men dette var ikke med i laugets opskrift. Efter lidt diskussion blev det besluttet at ændre opskriften og tilføje at retten skal jævnes med 1 tsk maizena. Det var også en enkelt ønske om smør til de obligatoriske flutes, og dette tilføjes også opskriften.

Punkt 1 - Mødet åbnes ved aftenens vært, som også er mødets leder (Husk klokke).

Værten åbnede mødet med laugets klokke og bød velkommen. Broder Andreas havde pudset klokken og indkøbt en handske som fremover skal anvendes ved betjening af klokken, så det flotte udseende bibeholdes.

Punkt 2 - Kasserens beretning.

Broder Andreas fremlagde et opdateret regnskab, som efter afskrivning af tab viste en kassebeholdning på 6854,00 kroner, og en renteindtægt på 46,00 kroner. Otte medlemmer havde på forhånd indbetalt via netbank, og til kasserens fortrydelse indbetalte to medlemmer kontant på mødet. Disse to medlemmer blev husket på muligheden for indbetaling via netbank, da dette er en meget stor lettelse for laugets kasserer.

Punkt 3 - Godkendelse af sidste referat og fremdragelse af sidste mødes sjat.

Lauget godkendte regnskabet med kommentaren "FLOT". Sidste mødes slat blev delt rundt sammen med evalueringsskemaerne fra sidste møde. De generelle kommentarer var, at det stadig var en ok whisky. Referatet blev ubetinget godkendt.

Punkt 4 - Oplæg om aftenens whisky ved indkøberen.

Da der oprindeligt var tilmeldt 10 brødre til mødet havde aftenens værft besluttet at købe to flasker whisky. Aftenens vært havde desuden besluttet at whiskyen skulle bedømmes ved blindsmagning, så de to indkøbte flasker var behørigt kamuflerede bag staniol. Derfor blev følgende oplæg først oplæst EFTER smags og vurderingsrunden.

Aftenens whisky er fra Bunnahabhain [Boon-a-havn], som er et let atypisk destilleri for Islay. Whiskyen er ikke nær så krads som de sydligere destillerier, men den har alligevel en markant lidt olieagtig og øl-agtig smag, der peger i retning af ø-whisky.

Bunnahabhain leverer whisky til de blendede mærker Famous Grouse og Cutty Sark, men sælger også som single malt i en 12 års udgave.

Bunnahabhain, der betyder "flodens munding" på gælisk, er det nordligste destilleri på Islay.

Konkret er aftenens whisky en "Bunnahabhain 1997 Bourbon/Port" fra Murray McDavid, med en smag af appelsiner, ingefær, nougat, hasselnød, pærer og blommer ifølge beskrivelsen på flasken. Den er indkøbt i Vinoble i Odense for 425,- pr. flaske (normalpris 500,-). Flaskerne kommer fra fem fade udvalgt, indkøbt og hældt på flaske af Murray McDavid.

Punkt 5 - Indtagelse af aftenens whisky.

Aftenens whisky blev som sædvanligt indtaget under stor koncentration og de enkelte bedømmelses skemaer omhyggeligt udfyldt af medlemmerne.

Bedømmelse af "Bunnahabhain 1997 Bourbon/Port":

Broder Ole A

  • Farve: Kobber, rav
  • Duft: Røget
  • Smag: Behagelig, olieagtig, røget, sød
  • Eftersmag: Ren, let, (tjære)
  • Særlige kendetegn: "Snyder" i duften ved at indikere meget røg, men smager sød og knapt så røget
  • Konklusion: God, behagelig whisky
  • Karakter: 9/10

Broder Jesper

  • Farve: Mørk-gylden, grumset, ikke kold filtreret
  • Duft: Røget
  • Smag: Citrus, tjære, salt (TTT - tørv, tang, tjære)
  • Eftersmag: Citrus, jod, (tjære), ikke gennemtrængende
  • Særlige kendetegn: -
  • Konklusion: En pragtfuld whisky, som smager som en af de bedre fra Islay. Kompleks.
  • Karakter: 10

Broder Kim

  • Farve: Rav
  • Duft: Tørv, honning, et hint af medicin
  • Smag: Mere medicin, toffee, salt
  • Eftersmag: Krydret, tørv, flyder lidt sammen
  • Særlige kendetegn: Medicinsmagen driller lidt
  • Konklusion: Rigtig god kraftig whisky med et hint af Islay
  • Karakter: 9

Broder Steen

  • Farve: Rav
  • Duft: Tørv, tang, tjære
  • Smag: Eg, karamel, salt, jod
  • Eftersmag: Røg, vanilje, karamel
  • Særlige kendetegn: Kraftig eftersmag, krydret
  • Konklusion: God og kraftig
  • Karakter: 8,5

Broder Michael

  • Farve: Kobber, rav
  • Duft: Salt, tjære, tang, kraftfuld
  • Smag: Tjære, røg, cigar, sød
  • Eftersmag: Effektfuld, karamel sødme med kant
  • Særlige kendetegn: Tjære, farve
  • Konklusion: Super whisky. Smuk som en kvinde skal se ud når lyset er tændt og jeg også er det
  • Karakter: 10

Broder Jakob

  • Farve: Rav, kobber
  • Duft: Røg-røg. Jod
  • Smag: Røg, tørv, salt, krydret, olieret, toffee, fløde
  • Eftersmag: Salt, sød, røg, malt, fløde, olie
  • Særlige kendetegn: Kompliceret, kompleks, tung, rigtig god
  • Konklusion: Rigtig god, velsmagende
  • Karakter: 10

Broder Andreas

  • Farve: Mørkegylden
  • Duft: Tjære, røg
  • Smag: Olieagtig, røg, fyldig, blid
  • Eftersmag: Lang, krydret
  • Særlige kendetegn: En smagfuld whisky til den kræsne kender
  • Konklusion: Ny personlig favorit
  • Karakter: 11

Broder Ole C

  • Farve: Mørk gylden
  • Duft: Tjære
  • Smag: Lagret øl, behagelig
  • Eftersmag: Salt, frugtagtig, toffee
  • Særlige kendetegn: Olieagtig
  • Konklusion: Spændende at den kraftige tjæreduft ikke afspejles i smagen som er kompleks
  • Karakter: 10

Punkt 6 - Sammenligning med sidste mødes sjat.

Det er som at opleve to verdener, forrige whisky er i sammenligning lidt kedelig, hvorimod denne aftens whisky er udfordrende og spændende. En bemærkning var at aftenens whisky simpelthen er fantastisk, en anden var at det var en perfekt whisky.

Punkt 7 - Optagelse af nye medlemmer.

Lauget er fuldt optaget med det maksimale antal medlemmer. Det blev nævnt, at det måtte være muligt at stille nye medlemsforslag på venteliste, men det er ikke p.t. aktuelt.

Punkt 8 - Værf for næste møde aftales og dato fastlægges.

Ved at se på møderækkefølgen blev det konstateret, at Broder Steen stod for tur, men da vi sidste gang hos Broder Steen oplevede et stort frafald grundet afstanden blev det besluttet at planlægge mødet om et år også. Der blev derfor fastlagt følgende to møder:

  • Lørdag den 21. august 2010 hos Broder Steen. Arrangementet afholdes i Broder Steens sommerhus, og Broder Steen foreslog en alternativ menu bestående af et gourmet grill arrangement, og dette blev enstemmigt vedtaget. Transport blev også arrangeret, så Broder Andreas kører for Broder Kim og Broder Ole C, og Broder Ole A kører for Broder Jakob og Broder Michael. Øvrige deltagere melder sig hos Broder Andreas og Broder Ole A for at køre med.
  • Lørdag den 12. februar 2011 hos Broder Jesper, med den klassiske og traditionelle Chile con Carne menu.

Punkt 9 - Eventuelt.

  • Broder Andreas oplæser fra en gammel dagsorden til stor morskab. Det fortaber sig desværre i tågerne hvad det morsomme var.
  • Broder Ole A gentager at jævning af Chillien og smør til flutene skal tilføjes til menuen, og alle erklærer sig enige.
  • Broder Jakob foreslår at lauget deltage i næste whiskymesse i Kolding. Alle synes det lyder spændende og der opnås enighed om, at den første som bliver bekendt med datoen mailer ud til resten af lauget. Der var også enighed om at causal påklædning ved deltagelsen.
  • Broder Andreas foreslår indkøb af en fløjshandske til at betjene laugets klokke, men i stedet opnås enighed om at Broder Steen skaffer en steril hvid bomuldshandske.
  • # Broder Michael melder sig til at forsøge at opnå en laugsrabat i Vinoble, og vil som det første forsøge at få en god pris på ekstra flasker af aftenens whisky til medlemmerne. Alle otte fremmødte meldte sig som interesserede i at aftage en flaske.

Punkt 10 - Overdragelse af mødeklokke til næste mødes vært.

Laugets klokke, aftenens sjat og laugets whiskyglas blev overdraget til næste mødes vært Broder Steen, men han valgte foreløbig at lade disse effekter stå hos aftenens vært.

Punkt 11 - Mødet lukkes af værten.

Aftenens vært lukkede mødet med en tak for god ro og orden. Herefter blev der fortsat med hyggeligt samvær, og aftenens vært stillede et udvalg af whiskyer bestående af "Balvenie Double Wood", "Caol Ila", "Ardbeg 1996", "Ben Riach" samt "Cardhu" til rådighed for laugets medlemmer.Desuden blev der serveret en del omgange irsk kaffe baseret på "Tullamore Dew".

Billeder fra den 13 februar 2010

 

 

Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture Picture
Picture

 

Referat af Whiskymødet 21/8 2010

Formand og referent: Broder Steen.

Tilstedeværende: Ole C, Bent, Michael, Jakob og Steen.

Afbud fra: Kim, Ole A , Henrik, Jesper og Andreas.

Punkt 0 - Lauget mødes, og maden serveres.

Lauget mødes og starter med en kold pilsner, mens maden bliver gjort klar. Aftenens menu : Grillet oksetykstegs bøffer, serveret med nye kartofler og pebersovs, hertil forårsløg og markchampingon ristet på pande. Der bliver sluttet af med en grillet frankfurter med tilhørende flutes. Det lader til alle blev mætte.

Punkt 1 - Mødet åbnes ved aftenens vært, som også er mødets leder (Husk klokke).

Mødet åbnes korrekt med klokke.

Punkt 2 - Kasserens beretning.

Kasserens beretning mangler, da Andreas desværre ikke kunne være tilstede.

Punkt 3 - Godkendelse af sidste referat og fremdragelse af sidste mødes sjat.

Sidste referat bliver godkendt, og vi indtager sidste mødes sjat, stadig fremragende whisky.

Punkt 4 - Oplæg om aftenens whisky ved indkøberen.

Aftenens whisky er en Ben Nevis, 1998 - Single Highland Malt, 10 år - Cask Strenght 55,7 %. Denne er lagret på Maderiafade, og whiskyen er aftappet uden kuldebehandling, filtrering eller tilsætning af farve af nogen art. Det er de rå dråber lige fra fadet. Denne whisky er en NC2 Special Selection No 4, det er et unikt fad der er udvalgt af danske vinhandlere, som er aftappet fra Duncan Taylor og Co. Denne flaske er nr. 314 af 368.

Punkt 5 - Indtagelse af aftenens whisky.

Bedømmelse af "Ben Nevis 1998":

Broder Bent

  • Farve: Guld
  • Duft: frisk, dejlig, sød
  • Smag: Blød, olie
  • Eftersmag: Smør
  • Særlige kendetegn: Behagelig , dejlig duft
  • Konklusion: Meget svær at bedømme
  • Karakter: 8

Broder Jakob

  • Farve: Mørk gylden rav
  • Duft: Frugtagtig, blommet, karamel
  • Smag: Karamel, blød
  • Eftersmag: Oliet, blød, chokolade, karamel
  • Særlige kendetegn: Svær dejlig
  • Konklusion: Meget svær, ikke en begynder Whisky, rigtig dejlig whisky
  • Karakter: 9

Broder Ole C

  • Farve: Rav, rigtig flot
  • Duft: Frisk
  • Smag: Karamel, toffee, let salt
  • Eftersmag: Let salt, olieagtig , stadig blød karamel
  • Særlige kendetegn: Diskret duft, komplex
  • Konklusion: En spændende svær komplex whisky, god
  • Karakter: 8/9

Broder Michael

  • Farve: Mørk rav
  • Duft: Anis, cognac, honning, smuk som kvindelig hud mod tunge
  • Smag: Fed, olieagtig , trøffel
  • Eftersmag: Fed
  • Særlige kendetegn: Komplex, svær at bedømme, olie med honning
  • Konklusion: Flot whisky
  • Karakter: 10/11

Broder Steen

  • Farve: Rav
  • Duft: Sødme frugt
  • Smag: Blomme, honning, karamel
  • Eftersmag: Nød, frugt
  • Særlige kendetegn: Komplex, frugtagtig, blød
  • Konklusion: Rigtig god
  • Karakter: 9

Aftenens whisky fik en gennemsnitlig karakter på 9.

Punkt 6 - Sammenligning med sidste mødes sjat.

Begge gode whiskyer, men forskellige.

Punkt 7 - Optagelse af nye medlemmer.

Ingen, da vi er fuldt hold.

Punkt 8 - Vært for næste møde aftales og dato fastlægges.

Vært for næste møde er Jesper i febuar, dato er i foregående referat hvor dette blev vedtaget.

Punkt 9 - Eventuelt.

  • Der blev under eventuelt uddelt bøder på 10 kr. til samtlige fremmødte, da påklædning ikke var efter vedtægter, Jakob indbetaler vores bøder sammen med sit kontigent.

Punkt 10 - Overdragelse af mødeklokke til næste mødes vært.

Klokke vil blive medbragt til til Jesper, da han ikke var tilstede.

Punkt 11 - Mødet lukkes af værten.

Mødet lukkes og der vil nu komme lidt forskelligt whisky på bordet, og værten takker for god ro og rigtig god stemning.