2007

Referat af Whiskymødet 3/2 2007

Formand og referent: Broder Ole A.

Tilstedeværende: Broder Andres, Broder Jacob, Broder Steen, Broder Bent, Broder Kim, Broder Ole C, Broder Henrik, Broder Ole.

Afbud: Broder Jesper.

Punkt 0 - Lauget mødes, og maden serveres.

De fleste mødte til den aftalte tid (KL.18.00), men 40 års fødselaren Broder Kim dukkede først op tæt på kl. 19.00. Han er dog til dels undskyldt p.g.a den formodede tidligt indsættende demens eller alderskrise eller måske skyldes forsinkelsen forskellige udmeldinger på laugets hjemmeside omkring mødetid hos Broder Ole - dette tillægges udelukkende Broder Ole C, som øjensynligt brillerer qua denne hjemmeside med "kvikke" bemærkninger og fejlinformationer.

Den obligatoriske menu Chili con Carne blev indtaget under rolige forhold, dog med tre utålmodige rygere der flere gange under maden måtte ned og inhalere.

Punkt 1 - Mødet åbnes ved aftenens vært, som også er mødets leder. Husk klokke.

Mødet blev åbnet af aftenens vært Broder Ole med laugets klokke.

Punkt 2 - Godkendelse af sidste referat og fremdragelse af sidste mødes sjat.

Sidste mødes sjat blev delt rundt, og kommenteret med at den stadig smagte godt.

Til sidste mødes referat var der en enkelt rettelse. Broder Andreas ville gerne have rettet under pkt. 8 "Optagelse af nye medlemmer", at der var tale om en Jim Beam Medley og ikke en Jim Beam Bourbon. Referatet blev herefter godkendt.

Punkt 3 - Oplæg om aftenens whisky ved indkøberen.

Aftenens whisky var en Tomintoul 16 år fra Speyside. Pris 450 kr.

I overensstemmelse med laugets nye procedure om ikke at læse op hvad andre mener om de indtagne whiskyer, da det er med til at give bias omkring beskrivelserne af whiskyen, gik lauget direkte til whiskysmagningen.

Der blev dog oplyst følgende:

Tomintoul fremstilles i Glenlivet-sognet. Det er ikke noget gammelt destilleri, men dets maltwhisky er i en elegangt stil, der passer til stedet. Den har en god aroma og en interessant smag, som går mod det søde. Tomintoul producerer en typisk elegant Glenlivet-whisky, med en delikat tøvende aroma, en let, men afrundet krop og en sød smag.

Tomintoul er den højest beliggende landsby i området ved foden af Carn Meadhonach.

Punkt 4 - Indtagelse af aftenens whisky.

Bedømmelse af Tomintoul 16 years:

Broder Kim

  • Farve: Karamel, rav
  • Duft: Sødlig, eg
  • Smag: Sødlig, lyng, en anelse kaffe, korn, lidt toffee
  • Eftersmag: Hmmmm den var væk
  • Særlige kendetegn: ?
  • Konklusion: Meget mild men med en god smag
  • Karakter: 8/9

Broder Steen

  • Farve: Rav, karamel
  • Duft: Sød, karamel
  • Smag: Sherry, karamel
  • Eftersmag: Sherry, nød
  • Særlige kendetegn: Nød, eg, mild
  • Konklusion: God
  • Karakter: 8

Broder Andreas

  • Farve: Rav
  • Duft: Karamel
  • Smag: Mild, træagtig
  • Eftersmag: Moderat salt/syrlig
  • Særlige kendetegn: Mild, behagelig - lidt anonym
  • Konklusion: Ok - uden at skille sig ud
  • Karakter: 7

Broder Jacob

  • Farve: Rav
  • Duft: ?
  • Smag: Karamel, let sprittet?
  • Eftersmag: Kort, karamel
  • Særlige kendetegn: ?
  • Konklusion: Ikke noget særligt
  • Karakter: 7

Broder Ole C

  • Farve: Mørk, karamel
  • Duft: Diskret, frisk, eng
  • Smag: Flødeagtig, let el, let salt, olieagtig, ikke så meget karakter
  • Eftersmag: Skarp, prikkende, salt, god, fokus her!
  • Særlige kendetegn: Let og diskret whisky, men noget dominerende eftersmag (god)
  • Konklusion: Meget let whisky kendetegnet af eftersmag
  • Karakter: 7/8

Broder Henrik

  • Farve: Bronze, guld
  • Duft: Karamel, sherry
  • Smag: Krydret, fyldig, toffee, sødlig
  • Eftersmag: Behagelig, fokus ligger her, behagelig men med let sprit, sødme
  • Særlige kendetegn: Lys
  • Konklusion: Behagelig whisky, god smag
  • Karakter: 9

Broder Bent

  • Farve: Guld, honning
  • Duft: Blomster
  • Smag: Let, krydret
  • Eftersmag: Krydret, lang
  • Særlige kendetegn: Kraftig på gane
  • Konklusion: Kendetegnet ved sin eftersmag - let og mild
  • Karakter: 8

Broder Ole

  • Farve: Rav
  • Duft: Sød, ikke sprittet/røget
  • Smag: Let, blød
  • Eftersmag: Let, sød
  • Særlige kendetegn: Neutral, anonym
  • Konklusion: Mild, god whisky for begyndere
  • Karakter: 9

Punkt 5 - Sammenligning med sidste mødes sjat.

Der var udpræget enighed om, at sidste mødes whisky (Balvenie Founders Reserve 10 år) smagte bedre end aftenens whisky.

Punkt 6 - Dato for næste møde aftales.

Broder Henrik meldte sig som vært for næste laugsmøde i august, men kunne ikke melde en konkret dato ud, da alle tilstedeværende, værten naturligvis undtaget, ikke havde kalendere med. Det eneste der med sikkerhed blev meldt ud var, at det ikke ville blive d. 18. eller 25. august.

Punkt 7 - Eventuelt.

  • Broder Steen bidrog (endelig) med navnet på den lille butik i Nakskov, hvor han havde købt whisky til et tidligere laugsmøde, nemlig Østergade vinhandel.
  • Broder Ole C fremsatte forslag om at værterne fremover skulle stille glas til rådighed for lauget. Broder Henrik argumenterede imod, da laugets fælles glas er gode til at vi får en ensartet bedømmelse hver gang - parametrene bør være ens. Efter denne vægtige svada trak Broder Ole C sit forslag.
  • Broder Henrik fremsatte herefter til debat at lauget p.t har 6 glas til 9 medlemmer. Følgende blev herefter enstemmigt besluttet: Vi skal forsøge at supplere de eksisterende 6 glas op til 12. Dette ansvar påtog Broder Steen sig, da Kjær & Sommerfeldt ligger i København. Alternativt køber Broder Andreas 12 nye glas til en pris mellem 50-60 kr. pr. stk.
  • Broder Ole C (som havde usædvanligt meget på hjerte denne aften) mindede lauget om, at det er vedtaget at referaterne fra møderne skal foreligge senest 3 uger efter afholdelse.

Punkt 8 - Optagelse af nye medlemmer.

-

Punkt 9 - Overdragelse af mødeklokke til næste mødes vært.

Laugets klokke, aftenens sjat samt 6 glas blev overdraget til næste mødes vært Broder Henrik, der således nu er laugets formand. Broder Henrik brillerede dog ved at glemme ovenstående remedier, måske p.g.a træthed som indtraf nogenlunde som Broder Henrik plejer - kort efter midnat. De vil blive overdraget på et andet tidspunkt.

Punkt 10 - Mødet lukkes af værten.

Mødet blev "ringet af" med tak for god ro og orden, samt en del "billige" grin over hvordan whiskyen "rullede" over tungen, samt Broder Ole C fantastiske butterfly, som Broder Steen så venligt havde medbragt og mindede Broder Ole C om hele aftenen - tak for det.

Herefter fortsatte aftenen med hyggeligt samvær og smagsprøver på Broder Oles whiskyer.

Billeder fra den 3 februar 2007

Tilstedeværende: Broder Henrik, Broder Andreas, Broder Kim, Broder Ole, Broder Steen, Broder Jakob, Broder Bent og Broder Ole C.

Vært: Broder Ole

 

Picture Broder Kim udstikker reglerne for whiskyens størrelse ved mødets begyndelse.
Picture Broder Steen skumler lidt over Broder Kims udmelding.
Picture Broder Jakob er noget irriteret over at vente på whiskyen.
Picture Alle lytter koncentreret til formandens beretning om aftenens whisky.
Picture Så kan der endelig smages, hvilket Broder Andreas og Broder Jakob straks benytter sig af.
Picture Border Ole C meget begejstret over aftenens whisky.
Picture Broder Bent lidt skeptisk over whiskyens duft.
Picture Broder Steen nærmest suger whiskyen fra glasset.
Picture Her overvejer Broder Jakob eftertænksomt sin bedømmelse.
Picture Generel tilfredshed med valget af aftenens whisky omkring bordet.
Picture En rigtig proff - Broder Ole A. fortynder med en enkelt dråbe kildevand.
Picture Broder Ole C., iført normal størrelse butterfly, finder de finere duftnuancer.
Picture Aftenens formand med whisky biblen.
Picture Så er smagsskemaet ved at være udfyldt og Broder Henrik lytter tålmodigt til laugets nyeste Broder Bent.
Picture Her er Broder Ole C. ved at fortælle Broder Jakob en historie fra sin sidste fisketur.
Picture Broder Steen forsøger nu at være morsom ved at fremvise en minimalistisk butterfly, som Broder Ole C. angiveligt var iført til sit første møde i lauget.
Picture Mere uretsmæssig morskab over Broder Ole C's konfirmations butterfly.
Picture Og så tidspunktet vi alle ventede på - Broder Steen har endelig opdaget at der er whisky på bordet i aften.
Picture Et typisk stemningsbillede fra aftenen - alle var glade.

 

Referat af Whiskylaugs møde 15 september 2007

Formand og referent: Broder Henrik

Tilstede: Brødre: Henrik, Bent, Jakob, Ole C, Kim, Jesper, Ole A.

Afbud: Broder Sten, Andreas.

Punkt 0 - Lauget mødes, og maden serveres.

Alle mødte op til den aftalte tid (18:00), og de blev budt velkommen med en tår Hollandsk hvedeøl – Det varer nok lidt inden Bent får ”erhvervet” smagsløgene for denne øltype, men der fandtes heldigvis gængs pilsnertype.

Den obligatoriske chilli – vel anrettet af værtens kone (tak Rikke) blev serveret og vi var enige om at det var en stærk, men god chilli.

Punkt 1 - Mødet åbnes ved aftenens vært, som også er mødets leder. Husk klokke.

Mødet blev åbnet af aftenens vært Broder Henrik med laugets klokke, der i dagens anledning havde fået en tur med pudsekluden.

Punkt 2 - Godkendelse af sidste referat og fremdragelse af sidste mødes sjat.

Sidste mødes sjat blev delt rundt, og kommenteret med at den stadig smagte godt. Det blev kommenteret at sidste refereat ikke lå til gennemlæsning, men det blev hurtigt printet, og referatet blev herpå enstemmigt godkendt.

Punkt 3 - Oplæg om aftenens whisky ved indkøben.

Aftenens whisky var en Murray McDavid Rosebank 1990 – Lowland Pris: 499,-

Værten forsøgte flere gange at udøse af sin viden omkring de ædle dråber, men brødrene ville – forståelig nok – helst prøvesmage og kommentere whiskyen først, og herpå nyde oplægget.

Destilleriet blev åbnet i 1840 og placeret på bredden af Forth-Clyde-kanalen - engang hovedarterien for kanalskibsfart gående igennem et gammelt industri område i skotland.

Den blev hurtigt populær hos blendere. Et særligt kendetegn ved Rose bank er mæskekar med kobberlåg, og de traditionelle spiralformede svalerør på wash-stillén.

Lowland whisky er generelt er milde i smagen, og dermed nemme at drikke for førstegangs nydere. De er ikke særligt kraftige eller komplekse, ingen forstyrrende røg og tjære. Flere kendte whisky drikkere kalder gerne en typisk Lowlander for en dame whisky, og det er ikke negativt ment.

Et kendetegn for Lowland whisky gennem tiderne er nemlig, at der ofte bliver brugt tripple destillation. (Det er samme teknik, som bliver brugt i Irland.) Herved opnås en meget let whisky, men en whisky der samtidig er blød og behagelig.

Destilleriet blev lukket i 1993. Rosebank anses for at være den førende maltwhisky i lavlandet.

En whisky man skal nyde – for chancen er snart forpasset.

Smagsnoter:

Trippel destilleret, lys ikke kold filtreret, uden karamel, 46% kan med fordel tilsættes en dråbe vand lagret på egefade i 13 år d

Ravgul med et rødligt skær. Let blomsteragtig – lidt sød, let skarp måske lidt sprittet.

  • Farve: Chardonnay, lysere nuancer af rav.
  • Aroma: Frugt, blomster, parfume, korn.
  • Smag: Sødme, lethed, blød, malt.
  • Eftersmag: Let, sød, tør, kort.

Punkt 4 - Indtagelse af aftenens whisky.

Bedømmelse af Murray McDavid Rosebank 1990 – Lowland:

Broder Jesper

  • Farve: Gylden, lys
  • Duft: Sødme, syrlig
  • Smag: Først sprittet – sød, citrussaft, olie
  • Eftersmag: Eg/træ, syrlig/sødme, salt, langvarig
  • Særlige kendetegn: Kompleks, minder ikke om, for mig, kendte lowland whisky
  • Konklusion: En svær whisky, som tydeligt har en god kvalitet. Den optræder for mig noget kompleks – svær diffinerbar, i et spændingfelt mellem syrlig og sødme. Spændende – giver lyst til en tår mere.
  • Karakter: 9

Broder Henrik

  • Farve: Gylden, lys
  • Duft: Eg, cirtus, lidt sprittet
  • Smag: Tør, eg men behagelig krydret
  • Eftersmag: Kraftig og alligevel let, behagelig
  • Særlige kendetegn: Ændrer karakter ved vand – mere markant eftersmag
  • Konklusion: Lidt dameagtig – let tilgængelig med en kraftig karakter.
  • Karakter: 9-10

Broder Bent

  • Farve: Lys, gul
  • Duft: Honning, hø
  • Smag: Ren, malt, olieagtig
  • Eftersmag: Kraftfuld men blød og langvarig
  • Særlige kendetegn:
  • Konklusion: OK men stærkest på eftersmagen.
  • Karakter: 9

Broder Jakob

  • Farve: Strågul
  • Duft: Let, frugt, blomst
  • Smag: Let, blød, cremet, sødlig, malt
  • Eftersmag: Lang, blød/cremet, sødlig, kraftfuld, behagelig
  • Særlige kendetegn: Svær, meget blød. behagelig
  • Konklusion: God, svær at bedømme, all round=let tilgængelig? Dame? Behagelig.
  • Karakter: 8-9

Broder Ole C

  • Farve: Honning, (lyng)
  • Duft: Krydret, diskret
  • Smag: Rund, salt, krydret, olieagtig
  • Eftersmag: Salt, kraftfuld, lang tør
  • Særlige kendetegn: Starter blødt, men slutter kraftigt – super!
  • Konklusion: Kontrastfyldt - spændende.
  • Karakter: 9

Broder Kim

  • Farve: Lys, gylden
  • Duft: Sød, frugt, honning
  • Smag: Krydret, olie, fyldig, lyng
  • Eftersmag: Kraftfuld, krydret olie, langvarig
  • Særlige kendetegn: Engenerel krydret whisky
  • Konklusion: En udemærket whisky med en god krydret smag.
  • Karakter: 9

Broder Ole A

  • Farve: Lys, honning
  • Duft: Frugt/drue
  • Smag: Frugt, sherry, behagelig, malt
  • Eftersmag: Sød
  • Særlige kendetegn: Ingen – med vand: mere kraftig/ krydret på tungen/ganen
  • Konklusion: Mild, god, behagelig begynder whisky.
  • Karakter: 9

Punkt 5 - Sammenligning med sidste mødes sjat.

Dette punkt udviklede sig hurtigt til en impressionistisk debat, hvor nogle oplevede whiskyen som en hjort, og andre (LÆS Jesper) mere picasso-agtigt kunne se billedet udfolde og åbne sig for de indre smagsløg. Der var mange inputs, men der var enighed om at det var en svær whisky der her blev smagt.

Punkt 6 - Dato for næste møde aftales.

Broder Bent er den kommende vært for lavs mødet. Stedet bliver Hasmark City, dato tilgår.

Punkt 7 – Eventuelt

Vi mangler glas. Under henvisning til sidste møde, og aftalen med Sten – vil vi rykke ham for svar herunder eventuel indkøb af nye – Vi afventer Stens udmelding

Jesper slår et slag for at overdragelsen af de sidste økonomiske forhold mellem Jesper og Andreas ikke er effektiveret. Det aftales at dette punkt fremvises og overdrages på næste lavs møde.

Punkt 8 - Optagelse af nye medlemmer.

-

Punkt 9 - Overdragelse af mødeklokke til næste mødes vært.

Laugets klokke, næste gangs slat og glassene blev overdraget, men om det skyldes forglemmelse fra Bents side af (eller venlighed da glassene blev brugt endnu) står for 2/3 vedkommende stadig ved den afgående vært.

Punkt 10 - Mødet lukkes af værten.

Mødet blev lukket under hensyntagen til de fortsat whisky hungrende brødre. En nylig indkøbt Murray-McDavid blev budt og nydt. Aftenen endte ledsagtet af god stemning og musik.

Billeder fra den 15 september 2007

Tilstedeværende: Broder Henrik, Broder Kim, Broder Ole A., Broder Jakob, Broder Bent og Broder Ole C.

Vært: Broder Henrik

 

Picture Før den seriøse smagning af aftenens whisky renses munden i prima kølig pils.
Picture Langsiden lytter koncentreret til værtens velforberedte foredrag.
Picture Broder Ole A. holder sin vurdering tæt ind til kroppen.
Picture Broder Kim forsøger at danne sig et intelligent overblik over de mange karakteristika.
Picture Broder Ole C. er begejstret for aftenens udsøgte whisky.
Picture Broder Jakob ser vældig tilfreds ud - aftenens whisky må være en succes.
Picture Broder Bent er dybt koncentreret.
Picture Broder Jesper uden reglementeret påklædning.
Picture Så har Broder Henrik rullet hele arsenalet frem.
Picture Broder Kim er vist i krise.
Picture Atter et billede af Broder Jesper i afslappet og ureglementeret påklædning.