2000

Referat af Whiskymødet 5/8 2000



Formand og referent: Broder Jesper 

Tilstedeværende: Broder Kim, Broder Jakob, Broder Henrik, Broder Ole A, Broder Jesper. 

Whiskylaugets første møde forløb efter dagsordenen. 
En god gang Chili con Carne, med et let antal øl til. 

Mødet blev åbnet af aftenens leder, broder Jesper, som fortalte om aftenens valg af whisky. 

Dette var en Glenmorangie, 12 års single malt. Valget var faldet på den p.g.a. at broder Henrik havde en i reserve, og fordi broder Jesper kendte denne whisky fra tidligere. Derfor mente han, at den kunne være en perfekt startwhisky for lauget. Bedømmelse af denne følger særskilt. 

Da der var tale om laugets første møde, mente broder Jesper, at en ekstra whisky ville være på sin plads, bare lige for at kunne sammenligne med noget. Om det lykkedes at sammenligne vides ikke, men drukket blev whiskyen!!!!!!! 

Næste møde blev ikke sat, men det aftaltes at broder Ole skulle stå for næste møde. 

Samlet whiskybedømmelse: 
Der blev bedømt ud fra følgende: Farve, Duft, Smag, Eftersmag, Andre Særkendetegn og Konklusion. 

Glenmorangie, 12 års single malt - samlet bedømmelse:

  • Farve: Lys gul/brun, gylden.
  • Duft: Ikke sprittet, men behagelig aroma.
  • Smag: Mild, rund maltet smag.
  • Eftersmag: Mild eftersmag (af malt?).
  • Andre særkendetegn: En behagelig whisky, som kan bruges til alt, undtagen Irish Coffee.
  • Konklusion: En Whisky af god kvalitet, som faldt i alles smag.
  • Karakter: 9, 10, 10, 10, 8/9.